03. november 2026

|

Pressemeddelelse

Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI

Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.

Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI
Af: Sweco | Foto: Sweco/via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sweco vil gerne have en større bid af det sjællandske marked for byggerelateret ingeniørrådgivning og har nu fundet manden, der skal løfte opgaven. Oliver Wiig er netop tiltrådt som ny afdelingsdirektør for Swecos kontor i Roskilde efter 10 år i COWI, hvor han har haft en række lederstillinger.

Vi har en ambition om at styrke vores position på det sjællandske marked over for både store og mindre kunder, og jeg er overbevist om, at Oliver er den rigtige person til at forløse det vækstpotentiale, vi ser siger Rune Bech, som er Swecos divisionsdirektør for Arkitektur og Byggeri i Østdanmark

Med Oliver får vi en afdelingsdirektør, der kombinerer stærk teknisk indsigt og ledelseserfaring med et tydeligt kommercielt og strategisk fokus. Han har en stærk forretningsforståelse og et skarpt blik for kunder, tilbud og de muligheder, der kan udvikle vores forretning siger Rune Bech

Swecos Roskilde-kontor har lidt over 60 ansatte og dækker alle ingeniørdiscipliner i samarbejde med virksomhedens mange specialister på øvrige lokationer. Kontorets ansatte løser opgaver på hele Sjælland og har blandt andet leveret totalrådgivning til det nye Steno Diabetes Center på Holbæk Sygehus og ingeniørrådgivning til profilerede sjællandske byggerier som Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød. Derudover har afdelingen også løst en lang række opgaver for blandt andet almene boligselskaber.

Transformation og digitalisering står højt på prioriteringslisten

Jeg glæder mig til at komme i gang og til at lære hele projektporteføljen at kende, og til at møde de mange dygtige kolleger på kontoret siger Oliver Wiig, der kommer med en bred erfaring i bagagen som bl.a. konstruktionsingeniør, linjeleder inden for konstruktioner og senest tre år med projekterings- og byggeledelse inden for transformation af eksisterende byggeri

Netop renovering og transformation er et af de områder, hvor Oliver Wiig ser et vækstpotentiale for Roskilde-afdelingen.

Den eksisterende bygningsmasse fylder mere og mere i markedet, og der skal vi være gode til at hjælpe kunderne igennem de udfordringer, det indebærer med eksempelvis tunge brand- og konstruktionskrav siger han

Samtidig skal den nye mand i direktørstolen i Roskilde implementere en stærk AI- og digitaliseringsstrategi.

Vi står midt i en oprustning på AI og digitalisering på tværs af hele divisionen, som går rigtig stærkt i disse måneder, og dér får Oliver en vigtig rolle at spille siger Rune Bech

Oliver Wiig afløser Carsten Sørensen, der har været konstitueret afdelingsdirektør af Roskilde-kontoret i en periode. Han træder nu igen ind i sin tidligere rolle som projekt- og markedschef.

Jeg har altid været begejstret for samarbejdet med Carsten, så jeg er meget glad for, at han fortsætter med at være en vigtig del af forretningen, både i vores store projekter og i relationen til markedet og kunderne siger Rune Bech

Event Information